Pengeskabsoversigt

 

Pengeskab_01_01
01 – Olsen Banden

Dette er ikke et pengeskab. Heller ikke et boksanlæg. Men opsatsen
køres ned i en underjordisk sikringsskakt, og det er her
Olsen Banden laver deres allerførste (rigtige) kup.
 Pengeskab_02_01
02 – Olsen Banden på spanden

Dette pengeskab, er det første der optræder i en Olsen Banden-film, men
hverken Egon eller Kjeld er med, for de har fået arbejde på
legetøjsfabrikken. Pengeskabet er af ukendt fabrikat, og det er Benny,
Dynamit-Harry og hans lærling der prøver at bryde det op ved sprængning.
Det ender dog galt fordi Dynamit-Harry ved en fejl kommer til at
tage en slurk nitroglyserin i stedet for en slurk øl…
 Pengeskab_02_02
02 – Olsen Banden på spanden

Indbrud i Nationalbankens boksanlæg – men det er ikke Olsen Banden
der bryder ind. Det er gangstere fra USA, og de bruger avanceret udstyr
til at gennemføre deres kup. Olsen Banden mistænkes for at have
begået kuppet, men i stedet for at overgive sig til politiet, sætter de efter
gangsterne og får erobret byttet tilbage.
Pengeskab_03_01
03 – Olsen Banden i Jylland

Dette er det første pengeskab Egon skal åbne, og det er også det første
Franz Jäger-pengeskab nogensinde. Pengeskabet står hos Mads-femøre,
og det var slet ikke låst. Det indeholdt ingen værdier; kun en masse
flasker som larmede da Egon væltede dem.
Pengeskab_03_02
03 – Olsen Banden i Jylland

Pengeskabet i bunkeren er også fra Franz Jäger, men denne gang må
Egon give vise hvad han duer til og åbne det med stetoskop og
gummihandsker. Indholdet i skabet er som forventet; en kuffert med
sedler, og en kasse med guld.
Pengeskab_04_01
04 – Olsen Bandens store kup

Man kan vel kalde denne varevogn – af mærket International –  et
mobilt pengeskab. Det er pansret og udstyret med bevæbnede vagter,
og på denne særlige dag er bilen eskorteret af politiet. Men Egon har en
plan, og således lykkedes det Olsen Banden at gennemføre et kup til
mere end 4 millioner kroner.
Pengeskab_04_02
04 – Olsen Bandens store kup

Egen er gået helt kold, så i et forsøg på at skaffe penge til Børges
konfirmation, prøver Benny og Kjeld at ordne et pengeskab hos en
købmand. Skabet er fra Franz Jäger, og Benny forsøger lidt
utraditionelt at åbne det ved at bore huller i det. Kuppet går dog i vasken
fordi Kjeld vælter et dåsetårn. Det larmer så meget, at købmanden
vågner og jager Benny og Kjeld på flugt.
Pengeskab_04_03
04 – Olsen Bandens store kup

Handelsbankens hovedboksanlæg er stedet hvor ‘Kongen’ placerer
de 4 millioner kroner. Heldigvis overhører Egon det hele, og kan derfor
oplyse både boksnummeret og mærket til politiet som straks efter henter
alle pengene. Det er jo selvfølgelig også en måde at lave et kup på; at
lade politiet gøre arbejdet.
Pengeskab_05_01
05 – Olsen Banden går amok

I Palads-biografen står der et pengeskab der er lige ved at give Olsen
Banden en god slat penge – men Dynamit-Harry kommer nærmest
væltende ind i beruset tilstand og spolerer kuppet. Egon kommer i
fængsel, og Harry tager 8 måneder på vandvognen.
Pengeskab_05_02
05 – Olsen Banden går amok

Benny og Kjeld har deres på det tørre, for de er blevet hhv. Junior- og
lagerchef hos Købmand Quist. Sammen med Dynamit-Harry forsøger
Egon at skaffe kapital til sit kup. Harry har anvist Egon et pengeskab
fra Franz Jäger der skulle være fyldt med penge – men ak… Skabet
tilhører netop Købmand Quist, og der er ingen penge at hente. Derimod
bliver Benny og Kjeld anholdt – mistænkt for indbruddet i pengeskabet.
Pengeskab_05_03
05 – Olsen Banden går amok

Egon har med hjælp fra Børge befriet Benny og Kjeld, og sammen med
Harry forsøger de at skaffe penge til det forestående kup. Pengeskabet
er ikke et kombinationsskab, så her duer stetoskop og gummihandsker
ikke. I stedet presses Harry til at sprænge skabet op – hvilket lykkedes
efter et par forsøg.
Pengeskab_05_04
05 – Olsen Banden går amok

Egon er på egen hånd kommet frem til H.C. Hallandens kontor. Her er
pengeskabet som på ingen måde minder om et skab fra Franz Jäger.
Det er et hyper-moderne skab fra Schweiz som er helt umuligt at åbne
hvis ikke man kender koden. Men Egon har netop koden, og på den
måde åbner han skabet og snupper kufferten med de mange penge.
Pengeskab_05_05
05 – Olsen Banden går amok

Politiet er også på jagt efter H.C. Hallandens penge, men eksperterne
er ikke i stand til at åbne skabet – til Kriminalassistent Jensens store
frustration. Egon bliver hentet, og han lader som om han åbner skabet
ved hjælp at et stetoskop og sin helt usædvanlige faglige kunnen.
Egon er stolt, og høster anderkendelse og stående bifald – og modtager
desuden et kontant beløb fra Kriminalassistent Jensens private lomme.
Pengeskab_06_01
06 – Olsen Bandens sidste bedrifter

Franz Jäger, model 1923 – det er sådan et pengeskab der står hos
Grise-Hansen, og det indeholder en del kontanter som sikkert ville
kunne forlænge Olsen Bandens ophold i Spanien. Yvonne får dog
utilsigtet spoleret kuppet da hun præsenterer Egon for de to tyre-
fægtere som egentlig er politibetjente.
Pengeskab_06_02
06 – Olsen Bandens sidste bedrifter

Holm-Hansens mand i Schweiz kører Egon hen til Hallandens pengeskab,
et Franz Jäger model 44, som Egon skal åbne. Egon får åbnet skabet
relativt let – på trods af forstyrrelser af bl.a. et kukur som absolut skal
larme midt i det hele. I stedet for tak og betaling bliver Egon snydt og
må tage toget fra Zürich til København.
Pengeskab_06_03
06 – Olsen Bandens sidste bedrifter

Endnu et ‘mobilt pengeskab’ – denne gang indeholdende Bedford-
diamanterne som Sheiken af Abradan har købt for 15 millioner dollars.
Et meget veludført kup hvor Olsen Banden bl.a. brugte en HT-bus, en
båd med forlænget mast, og rigtig mange balloner. Kuppet blev gennem-
ført i al offentlighed på Knippelsbro.
Pengeskab_06_04
06 – Olsen Bandens sidste bedrifter

Egon skal – iført håndjern – åbne et pengeskab fra Franz Jäger på
John Morgan Rockefeller Holm-Hansen Juniors kontor på Børsen. I for-
kontoret sidder Holm-Hansen til afhøring hos Benny som er foregiver
at være politibetjent. Overbetjent, faktisk. Kuppet lykkedes, og Olsen-
Banden skaffer sig 15 millioner dollars og flyver til Spanien for at leve
til deres dages ende.
 Pengeskab_07_01
07 – Olsen Banden på sporet

Olsen Banden nyder det søde liv i Spanien med villa, 3 fjernsyn og
flisegulv. Eller… de prøver at nyde det. Deres penge bliver stjålet, og
Egon tror han ved hvor pengene befinder sig. Det gamle Franz Jäger-skab
er relativt let at åbne, men det er tomt. Egon bliver anholdt om kommer
en tur i fængsel.
Pengeskab_07_02
07 – Olsen Banden på sporet

Egon har ikke for vane at spilde tiden når han er i fængsel. Denne gang
har han studeret Statsbanernes køreplan så han kan den udenad.
Og denne viden er god at have når man skal køre en godsvogn fra
Franz Jäger i Berlin ud i Sydhavnen gennem et virvar af skiftespor og
signaler – uden at kollidere med andre tog. Egon får åbnet døren, men
ak, den ventende lastbil har ikke samme høje standard som godsvognen.
Pengeskab_08_01
08 – Olsen Banden ser rødt

I følge Egon er dette helt specielle pengeskab fremstillet i 1782, men på
skiltet inde i skabet står der 1781. Det ændrer dog ikke ved at det er
fremstillet af Franz Jäger personligt – det var hans svendestykke.
Kuppet er en succes, for Egon får åbnet skabet, og Olsen Banden snupper
vasen som senere skal afleveres til baronens chauffør. Det hele var dog
en fælde, og Egon kommer endnu en gang i fængsel.
Pengeskab_08_02
08 – Olsen Banden ser rødt

Nu hvor Egon er bag tremmer må Kjeld og Benny prøve at klare sig selv.
Benny har planlagt at ordne et pengeskab i Irma, og som noget helt
nyt vil de gøre brug af en skærebrænder. De kommer dog aldrig rigtig i
gang med at åbne pengeskabet – som i øvrigt er lavet af B. Olsen i
Odense. Med skærebrænderen kommer Benny til at starte sprinkler-
anlægget og aktivere brandalarmen, og sådan gik det kup i vasken.
Pengeskab_08_03
08 – Olsen Banden ser rødt

Pengeskabet på slottet Borreholm er ikke et Franz Jäger-skab. Det er
lavet af Francis Hunter, men i følge Egon er det næsten det samme.
Man skal bare holde til venstre. Det volder dog Egon nogle kvaler før
han får det åbnet. Og da det til sidst lykkedes, er både Kjeld og Benny
forsvundet. Egon snupper den originale vase, og bytter den ud med en
billig kopi fra Hong Kong.
Pengeskab_09_01
09 – Olsen Banden derud a´

Pengeskabet bag Egon er af amerikansk fabrikat, og lader til at være en
spændende udfordring. Det har en differential mekanisme som arbejder
med et logaritmisk talsystem, og derfor er det helt nødvendigt at kende
zonetallet hvis man skal åbne det. Egon kender zonetallet, men kan ikke
lige komme på det. Der opstår et skænderi, og vagthunden kommer
løbende for at hilse på Egon.
Pengeskab_09_02
09 – Olsen Banden derud a´

Georg – Yvonnes nevø – er kommet til Danmark efter at have fået en
kostbar uddannelse i USA. Han bruger den nyeste teknik i forsøget på at
åbne et amerikanske pengeskab i et internationalt firma, men Egon
sætter et søm i stikdåsen bag på computeren, og så er der ikke noget
der virker. Georg bliver sur og skabet forbliver uåbnet.
Pengeskab_09_03
09 – Olsen Banden derud a´

Holm-Hansen har deponeret 10 millioner US Dollars i Verdensbankens
lokalafdeling på Bellahøj i forbindelse med den storstilede smørhandel.
Stedet er dirk-, brand-, og atomsikret, og der er installeret det mest
avancerede elektroniske overvågningssystem. Det er umuligt at bryde
ind. Derfor går Egons plan ud på at bryde UD – hvilket lykkedes fint.
Pengeskab_10_01
10 – Olsen Banden går i krig

Egon er blevet løsladt før tid fordi Dronningen har fødselsdag. Meget
beklageligt, for det forhindrer Egon i at mødes med en sagfører i
fængslet. I stedet går Olsen Banden i gang med at gennemføre en
plan som Benny har lagt – og som Benny nærmest udfører på egen hånd.
For at komme i fængsel igen spolerer Egon kuppet, som ellers var godt
planlagt og fint udført.
Pengeskab_10_02
10 – Olsen Banden går i krig

Vi er lidt ude i en gråzone, for kan man kalde denne boks et pengeskab?
Måske ikke, men det er nu flot klaret at komme ind i Rigsregistraturen og
få fingre i boksen ved hjælp af 3 stykker med tunge og italiensk salat.
Olsen Banden snupper filmen, og sætter næsen op efter de 10 millioner
D-mark som Egon er blevet stillet i udsigt.
Pengeskab_10_03
10 – Olsen Banden går i krig

Mens Egon holder øje med tiden i rådhustårnet og Kjeld snuser sig
frem til pandekagerne, åbner Benny pengeskabet på rådhuskontoret.
I følge Egon er det et gammelt Nyrop-skab fra 1911. Måske er det
Ballings hyldest til arkitekt Martin Nyrop der tegnede rådhuset i
slutningen af 1800-tallet.
Pengeskab_11_01
11 – Olsen Banden overgiver sig aldrig

Ved hjælp af en smart LEGO-konstruktion og andre remedier skaffer
Olsen Banden sig adgang til et Franz Jäger pengeskab som
i følge Egon indeholde rede penge. Men den gamle direktør, som hader
checks og EDB og den slags, er desværre død, og en ny har overtaget.
Derfor er der ikke en klink i skabet, og Egon må endnu en gang en tur
bag tremmer.
Pengeskab_11_02
11 – Olsen Banden overgiver sig aldrig

Olsen Banden skal skaffe det rigtige regnskab fra firmaet Daninvest.
Det ligger i et pengeskab på direktørens kontor, og i stedet for at
bryde skabet op, skaffer Olsen Banden nøglen. Det har sikkert taget
Egon lang tid at lave planen, men udførslen af kuppet tog kun 2
minutter og 43 sekunder. Måske et af de mest veltimede kup af dem alle.
Pengeskab_11_03
11 – Olsen Banden overgiver sig aldrig

Olsen Banden tager til Brussels for at snuppe kufferten med de vigtige
EMCA-papirer. Kufferten er placeret i Box 3 i EF´s hovedkvarter, og den
er bevogtet med vagter, videoovervågning og andet godt. Men Egon har
en plan der omfatter både et pornoblad og en sømandsballon, og det er
der alligevel ingen der kan stå for.
Pengeskab_11_04
11 – Olsen Banden overgiver sig aldrig

Ved hjælp af bl.a. 2 nullermænd og nogle afbrændte tændstikker
skaffer Olsen Banden sig adgang til ministerens private hjem.
Det kan lade sig gøre fordi ministerens kone lider af rengørings-
vanvid. Her åbner Egon det pengeskab der ellers er skjult bag et
maleri, og som bonus får Benny pudset sine sko for første gang i 11 år.
Pengeskab_12_02
12 – Olsen Bandens flugt over plankeværket

Ved hjælp af en paraply, et julelys, et eksemplar af Land og Folk og en
gammel ost skaffer Olsen Banden sig adgang til boksanlægget hos
forsikringsselskabet Høje Nord. Her befinder der sig et Franz Jäger model
1944, som er det sidste Franz Jäger-skab i Danmark. Både derfor, og da
det efter Egons plan er Olsen Bandens sidste kup, er det et højtideligt
øjeblik.
Pengeskab_13_01
13 – Olsen Banden over alle bjerge

I denne film optræder der hverken pengeskabe eller boksanlæg, og det
passer fint med at Egon åbnede det sidste Franz Jäger-skab i Danmark
i den forrige film; Olsen Bandens flugt over plankeværket. Jeg håber du
har haft fornøjelse af denne pengeskabsoversigt som er blevet til efter
en gennemgang af alle de dejlige Olsen Banden film (dog ikke nr. 14).